37642093_10213611437015202_484838452655816704_n

mødet med opgivelsen

Opgivelsen, magtesløsheden, nytteløsheden hun står afpillet og grå ved kanten langs afgrænsningen. afskyen toner i mod, jeg lukker dig ikke tættere! Skjoldet omkredser mig, skiller mig fra det derude. Beskytter mig mod det, der måske bare ikke skal beskyttes i mod. Beskytter min kerne, beskytter lyset som stråler – En enorm styrke i kontrast til det ude bag skjoldet, vi er ikke forenet men adskilt.

Det altomholdende hvisker med sin blide stemme. og med langsomhed bliver lyset og skjoldet flydende falder og flyder som lysende vand, næsten som flydende ild. Beliver og nærer den golde og grå jord, fylder snart hele rummet. Når kanten og hun skifter form, bevæger sig i det lysende vand fri og forbundet på samme tid. Afgrænsningen fordufter og vandet forsætter ud i det magiske og underfundige landskab, der viser sig bag. En verden åbenbarer sig. Et landskab af farver, dufte og summende liv.  hun er luften og ved hver indånding mærker jeg hende, hun er i rummet overalt. Jeg kan byde hende velkommen, anerkende hendes eksistens.

Jeg holder rummet og opdager at jeg både iagttager og ånder med. Den smukke krop der flyder igennem vandet i blide svømmetag med lethed mærkes helt ind i min sjæl, jeg husker. Jeg græder af glæde og sorg. jeg husker i mit hjerte, det jeg havde glemt. Kroppen rejser sig med ynde og bevæger sig med en kvindelig styrke igennem det smukke landskab. Hun skinner. Hun er hjemme og med største naturlighed bevæger hun sig i denne vidunderlige verden i verden.

Et magisk sted er blevet mig givet hvor jeg kan mærke og huske. En del af mit indre, et landskab som er lige her med alt sin rigdom, magi og tillid, tillid til at det nok skal lykkes.

 

billede af Pernille wulff

33199573_10213211377053953_8820911061231206400_n

indre fylde af evighed

Alt er så stille. de endeløse dialoger er ophørt. Det føles så fremmed så ukendt. Fornemmer aktiviteten omkring mig, de andres larm, mine begrænsninger… men det er dér ude. Et mellemrum opstår. En ny måde at mærke livet. Er det forkert… hvad er forkert, hvad er rigtigt, findes det overhovedet. Holder jeg fast i den kendte måde, bare fordi det er den jeg kender.

At opleve igennem mine følelser at se og mærke, ser på det, det er det jeg kender. Det får mig til at føle mig sprudlende, levende, men det er også det der indimellem kaster mig ud på dybt vand, hvor jeg ikke kan få vejret.

Stilheden har i mange år været en skattet ven, der har bragt ro og lindring. som har hjulpet mig med at være, at forholde mig, at fordøje. en stilhed jeg har kunnet finde frem i aleneheden, meditationen, åndedrættet…

men min ven forsvandt til tider og jeg lod mig rive med strømmen af følelser og tanker.

Stilheden der fylder mig nu i min kerne – en indre fylde af evighed, som om alt hviler i et ubevægeligt nu.  Her kan jeg mildt og ydmygt tage imod hele min virkelighed uden antipati uden sympati.

I ordene består stilheden, i samtalen består stilheden, i mødet består stilheden….

Ud af stilheden vokser jeg. Ud af stilheden lærer jeg at mestre livet. her opstår livskraften, kreativiteten, passionen, drømmene. En ny måde at mærke og sanse.

 

billede taget af Pernille Wulff

chahlottes rejse

hvorfra hører du?

Ordet rammer i såret, åbner det, smerten mærkes og kroppen spændes og følelserne tager, i spændingen, over,. Roen forsvinder. Tårerne, kvalmen knuden….. gammelt toner frem. Jeg lader ordet borer sig ind i hjertet.. Jeg rystes ud af mit center. må samle mig. give tid, blive stille.

ordene kommer ikke fra et ægte sted, de er ikke båret af styrke og kærlighed, men måske af uvidenhed.

Hvorfra hører du ? hvorfra ser du? hvorfra mærker du?

lytter du blot eller hører du..det sagte, usagte, stilheden. Det ord der bliver sendt ud bliver det i sandhed hørt, dér i mellem stilheden og ordet.

Tager det plads og fylder dig? Får ordet en magt, som det ikke har, en magt farvet af følelser, historier… lader du det tage en plads som det ikke skal have eller vælger du at høre og se visdommen og lade det der er væsentligt tage plads.

I friheden vælger du hvor ordet og handlingen skal ramme eller ikke. Du evner at svæve op, åbne dine vinger og se fra oven.  Her i frihedens og tomhedens nåde, hvor historierne bliver stille og du kan se fra et rent sted, der bliver klarhed.

lyset har taget til, det skinner og viser mig skønheden. og jeg kan mærke at skønheden tager plads i mig. jeg fyldes af frihedens lethed. Inde fra, vibrer lyset, fra det inderste fyldes jeg, sanser, ser, mærker og modtager fra et kærligt sted.  jeg kan se verden fra et kærligt sted, virkelig se, virkelig mærke og skelne – hvad ligger bag… i ydmyghed har jeg har opdaget min mulighed for at vælge perspektivet, fra hvor og hvordan jeg vil se, høre og mærke.

vil jeg se med sårede og frygtsomme øjne eller med anerkendende og kærlige øjne..

kun udfra kærlighed og lyset ses det væsentlige, her kan jeg se de vidunderlige skatte mit liv indeholder, som skal værdsættes og næres. med mit valg genfinder jeg roen og centreringen jeg bliver ikke styret af følelser. Spændingen aftager og jeg smiler. Lyset får plads og kan nærer de voksende spirer i mit indre.

18051889_10155177325648427_2038496363_n

Mit Virke

 

står du et sted i livet, hvor du er blevet væk fra dig selv, hvor du oplever modgang, ubalance, frustration, magtesløshed. Måske lever du dit liv på automatpilot, uden det store nærvær; uden den store iboende kærlighed til dig selv og livet og mærker en længsel efter noget større og mere magisk.

Alt hvad jeg gør handler om nærvær og kærlighed.

Jeg guider dig til at sætte dig i forbindelse med dig selv og din power, At finde din visdom, dit lys og din vej i dette liv.

https://www.youtube.com/watch?v=FJDwo4wsG_g&feature=share

29315066_10212755296932235_8596856876690309120_n

Mødet med kroppens intelligens

Fri heden. Fuglene svæver højt mod horisonten, har udsyn og iagttager, er ikke bundet af sympatien eller antipatien. Her opstår den betingelsesløse kærlighed. Der hvor smerten ikke er og ikke opstår. Kærligheden er fri, uden forventning gives og modtages. Så rent og lysende. En stråle af kærlighedens vandfald strømmer ned, forbinder. Så meget må slippes; burde, skal, hvorfor. I stedet opstår et hvordan i medfølelse. Jeg lytter og hører. Jeg giver og modtager måske.

Nu omfavner jeg dig, Jeg giver dig min ubetinget kærlighed. Tilgiv mig, at jeg har svigtet dig og skubbet dig væk. Det var aldrig min mening, at blive sur på dig, mit kære tempel – min fysiske krop. Jeg elsker dig højt. jeg vil nære dig. Jeg vil se på dig med et kærligt blik. Jeg møder dig i et kærligt rum.

Et goldt landskab toner frem ubevægeligt, separat. jeg får øje på bevægelsen dybt under overfladen. Dragen har tændt sin ild og flyder lydløst forbi.

Forårets energi kalder den mod overfladen, hvor der befrugtes og skabes Liv. Varmer og langsomt, meget langsomt forandre landskabet sig, små kilder af vand springer frem, flyder og former landskabet. Landskabet der bevæger sig dybere i mit indre. Nu én og ikke separat. Et indre landskab viser sig. En dans opstår, af farver, lyde, smage, kærtegn. I dansen opstår malerisk musik, så sansende og dragende. I foråret, nydelsen og sanserne mærkes livets ånde. Vitaliteten. Processen er begyndt. Solen stråler i mellem os og vi står badet i lyset og varmen, bliver fyldt af livet, luften, vandet, ilden, jorden. Alt forenes og dragen tager plads samler kraft og næring.

Du skal vide, at når du slipper grebet er jeg her. Du forsvinder ikke, jeg vil stadig ære dig og bygge dig op igen. Må du have tillid til mig, smukke krop, du som er så smuk, som lyset i min sjæl. Jeg vil lade dig sprede det lys og give dig den tid du har brug for. Jeg har brug for dig. Jeg forventer ikke en bestemt form tilbage jeg tager i mod det der er, det du vælger. .godt og dårligt opløses

Himmel og jord forbindes i kærlighedens strøm. Ånden og kødet forenes i et. vi er næret af den urkaftlige  strøm fra jorden. jeg, vi er på vej hjem. og er klar til den nye begyndelse.

273555751_393346839264281_3824385622589086044_n

Rosen….

Taler jeg i to tunger…. hører jeg et ønske om at gøre, at gøre som jeg har gjort, at gøre at handle…..

Eller tør jeg følge ind i uvishedens væren. Mærker vægelsindet hører stemmen sige noget og så noget andet. hvad er sandt hvad kommer dybt inde fra, hvad kommer fra det kendte hvad kommer fra det ukendte. hvem er jeg er, hvem vil jeg være… hvordan kan jeg være hende.

Forsvinder jeg, hvis jeg bare er og for en stund giver slip på at gøre? kan jeg virkelig være uden at gøre…. uden at vurderer godt og dårligt. Stoppe bedømmelsen. Hvem ved.

Rosen er… uden tanke tager den hvad den skal bruge, i sin egoisme samler hun næring fra jordens dyb, suger hun vandet, vender sig mod solen, svajer i brisen, vokser sig større, rejser sig mod himlen. Stråler…. viser sit værd bare ved at være. Ved hun, at hun giver hendes skønhed? at hun giver ved at være. Dømmes hun nogensinde i forkert og rigtig, er hun mere eller mindre værd end æbletræet, eller egetræet der giver skygge….eller bien der flyver rundt og spreder hendes kærlighed.

Hun gør ved at være. hun er alene, hun er sammen. ser sig selv i de andres blikke – spejlet i deres øjne. i deres kærtegn, i deres varme.  Hun er altid alene og sammen.

I cirklen mærker jeg forbundetheden og aleneheden, de følges ad. Jeg tager dem i hånden. Sorgen og kærligheden toner frem, skuldrene falder ned og tårerne giver slip, jeg behøver ikke holde fast jeg bliver grebet og rummet i min sårbarhed og styrke jeg er ikke forkert eller rigtig. De ser mig, mærker mig. jeg har givet og vist mig. og de har vist mig tilbage. vi er forbundne i cirklen.

Tør jeg omfavne skønheden, tage imod forskellen med fuld oprigtighed være uden længsel efter det der var. tør jeg give slip på det jeg kender, tør jeg stråle fra min væren. tør jeg tale med én stemme, en stemme der ikke er vægelsindet, men med den største sikkerhed vokser og finder vejen i væren.

let your soul flow

Mødet – Soul flow

I  mødet ser jeg, mærker jeg. Et blik, et nærvær, et ord, et slør som dækker, uroen, hvilken form skal jeg tage, skal jeg tage en form? jeg rummer, giver plads til, at der ingen form er.
Mange lag åbnes og energi frigives – gamle strukturer og bindinger går til grunde. Felter af kaos opstår – uberegnelige og svære at navigere i, på overfladen ligner det vanvid – og udsvingene i følelserne er som en rutsjetur, intense spring mellem lykke og angst.
Jeg inviterer ind, omfavner det der er, uroen opløses, fra et andet plan opstår nyt liv – en ny form for bevidsthed manifesteres – i mig. Er det mig? er det en del af mig? skubber jeg væk eller invitere jeg til et kærligt rum. I det kærlige rum skabes der en balance – lyset får plads, mørket får plads, det der var en kamp om pladsen bliver et møde – et kærlighedsmøde. De holder hinanden, støtter hinanden. Ja de skal være der, den ene kan ikke være uden den anden. De tager plads i dybet af mig, integreres i mig og hjælper mig med at rejse mig og hæve mig op og finde mit nye ståsted. Jeg smider de brune gamle fjer og lader farverne sprede sig. Jeg følger livets flow og går ind i mødet med åbent hjerte.

dsc_8310

indblik i soul flow oplevelse

Min oplevelse med Soul Flow.

I august måned 2017 var jeg hos Chahlotte Sofia for, at få en Soul Flow session. Jeg havde hørt Charlotte Sofia omtale metoden i forbindelse med et yoga forløb, jeg var deltager i hos hende. Jeg havde ikke et forgående kendskab til metoden, men havde en stærk fornemmelse af, at det var et redskab til at komme videre i min proces efter min mands død i januar 2017.

Og det var det, –  mit eget fokus på, hvad jeg gerne ville have ud af sessionen og Chalotte Sofias blide guidning førte mig til “billeder” af de skyggesider i mit liv, som forhindre mig i fx. at  tage de skridt i en ny retning, som jeg egentlig har lyst til. Sessionen gav mig “billeder” på hvor og hvordan jeg kan styre fx. min angst og hvor jeg kan sende den hen, – altså hvem er min hjælper, når det sker.

For mig var det “clairvoyant rådgivning” med støtte –  soul flow sessionen  bekræftede mig i, at det er dig eller rettere din sjæl der ved hvad der er brug for, – og det her er absolut en metode, jeg gerne bruger igen.

Med venlig og kærlig hilsen

Yrsa

Charlottes blog1

Forårets kraft

Jorden tør op, luftens milde brise kærtegner landskabet og livskraften rejser sig. Tiden vi er i, er forbundet med skabelsen, kreativiteten og livet.

Langsomt og kraftfuld mærker jeg livskraften, bevæge sig fra de dybeste lag i mig, hvor den har dvælet i vinterens mørke – det er et vendepunkt, hvor nye energier spirer og gror. Dagene begynder at blive længere end nætterne, jeg får trang til at komme ud, til at handle, til at der skal ske noget.

At fejrer lyset og vække mit indre forår, med foråret vågner jeg, ligesom blomsterne vågner. Alle vegne omkring mig, ser jeg bevis for livets evne til at regenerer, bierne, fuglene, liv og aktivitet,

Alt ånder, alt pulserer, energierne strømmer, jeg trækker vejret med alt levende. Frihed – foråret. I friheden trækker jeg vejret frit, i glæden mærker jeg en sødme, der får mig til at smile, til at overgive mig til det jeg drømmer om. At tage ind og åbne hjertet, at lade Livskraften og lyset fylde mig op. 

En trang til at lade min indre kriger få plads, beskytte mit indre hjerterum, hvor min sjæl næres, så jeg kan være den autentiske mig. Måske skal jeg genfinde mig selv, tage livet ind på ny. Se verden på ny.

Og Hvem er jeg egentlig, jeg har set på det tidligere og måske er det årstiden og omstændigheder, der får mig til at kigge igen. Forårets kraft inspirerer  – og når jeg ikke kan bevæge mig med den kraft og ynde jeg gerne vil, Selvom den indre kraft vokser sig større og den indre kriger får plads – presser tankerne sig på – hvordan møder jeg mig selv i det. Hvordan definere jeg mig selv og hvordan skaber jeg…

Det er i mødet, jeg mærker mit store behov, for at mærke at jeg er mig. Der opstår en kamp for at skjule svagheden. Skjule den jeg er. Så lige der bevæger jeg mig væk og i stedet for at virke ud fra mig selv handler jeg ud fra omverden, ud fra hvad jeg tror omverden ser som styrke, hvem jeg burde være.

Men netop i sårbarheden oplever jeg jo også, at jeg vokser, netop når jeg tør være i den og lade andre mærke den.

Jeg mærker mig selv tydeligt, jeg mærker mine drømme, Jeg føler at jeg giver mit inderste lov til at stråle og handle ud fra mig selv. I forårets lys bliver alt tydeligt. Mørket og lyset står som store kontraster, som driver mig til at reflektere, at se på alle dele af mig selv, at omfavne hele mig – også det der er svært og som virker uoverskueligt. I foråret frisættes en masse bunden energi og jeg renser ud og skaber plads, til at en ny form kan få plads, til at vokse og spire.

Jeg prøver at finde modet til at møde min frygt, give slip og værdsætte nuet. At være tro mod mit eget væsen, ikke ligge under for omverdens krav og fordomme. Jeg tør se og forholde sig til min virkelighed jeg tør tro på det der måske synes umuligt. Jeg er tæt på, tæt på at se mit livsformål for mig og elsker den mulighed jeg har fået. I stedet for at kæmpe imod og ønske der var mere lys, inviterer jeg mig selv ind i foråret med det milde og kraftfulde, og lader livskraften og kreativiteten udfolde sig uhæmmet og skaber….

Jeg står ansigt til ansigt med min egen sårbarhed og styrke. Forårets omskiftelighed, lærer mig at lytte til mit indre, til at finde ro, stabilitet og finde hvile i mig selv. Men også lade den indre dans og kraft udfolde sig. At give næring til frøet.

Jeg har brug for at læne mig tilbage i processen – at give slip med tillid til, at der sker det der skal ske. Men stadig puste ild til min passion – skubbe de fysiske begrænsninger i baggrunden og lade min tro fylde – min tro på, at jeg har noget at dele og at jeg kan skabe virkelighed af min drøm fordi jeg er mig! At lægge mit hjerte i alt – at tænke, handle føle fra et åbent hjerte.

Lytter du til foråret, ser du på hvor du skal frisætte og hvor du skal give næring? Hvor handler og skaber du fra?

gran

Vintersolhverv

Vintersolhverv, årets mørkets og korteste dag. Fra nu af bliver dagene igen lysere og længere.

Alt står nøgent og uden camouflage. Træerne har givet slip på bladene, men igennem vinteren lader de få blade blive tilbage, til at minde os om det vi har givet slip på.

På samme måde står vi ansigt til ansigt med vores egen sårbarhed og styrke. Vinteren inviterer os til et kærligt møde med os selv – at lytte til vores indre, til at finde ro, stabilitet og hvile i os selv.  Det er nu vi kan se på hvad vi skal give slip på, for at skabe plads til noget nyt.  Ud af mørket fødes nye muligheder, energier og livskraft.

I mørket møder vi nødvendigheden af, at respekterer vores eget menneskelige mørke. Det er her vi finder vores styrke og mod og henter vores dybeste indsigter.

I det ydre mørke bliver vores indre lys stærkere. Minder os om den enorme kraft vi indeholder. Og hvordan vi kan finde sandheden i os selv. Men også hvordan vi kan invitere mere lys ind i vores liv. Så det lys vi indeholder kan vokse sig større.

Elementet jorden er forbundet med vinteren. Jorden hvorfra alt liv udspringer.  Omfavn vinteren, mærk behovet for at geare ned, for at reflektere, genoplade og skabe balance. Tiden som inviterer til at vi vender vores kreative ildkraft indad og tager på en indre opdagelsesrejse. Brug tiden til at pleje dine længsler og drømme.

Ligesom naturen ligger i tavs dvale, på samme måde kan vi byde stilheden velkommen, blive et med stilheden. Mærke omsorg og næring. I stilheden kan vi mærke det indre liv der er under den sovende overflade. Vi kan mærke tegnene på nyt liv.

blive holdt

Restorative yoga – yoga i hvile

Yogaen er min faste støtte når det er svært. Den hjælper mig til at kunne være med mørket, til at trække vejret og træne kroppen på den mest fantastiske blide og kærlige måde. Den hjælper mig tilbage til mig selv når jeg fjernet mig, fra mit inderste selv. Restorative yoga har åbnet mine øjne for det terapeutiske i yogaen.

Restorativ yoga er en yogaform, hvis formål er at få dig ned i dyb afspænding. En restorativ yoga stilling er en stilling, hvor du ligger passivt og bliver holdt, støttet af puder, tæpper og andet udstyr. Du giver din krop mulighed for at give helt slip og hengive dig og derved starte dine selvhelbredende kræfter. Restorative yoga skaber de bedste betingelser for ro og fordybelse. Det er en indre praksis som gavner hele dig, både fysisk, mentalt og sjæleligt. Det hjælper dig til at være nærværende, at opleve og rumme alle følelser også de svære. Dit nerve system bringes i en tilstand af balance, din krop afspænder, mens du stadig er bevidst. Det medvirker at du reagerer mindre intenst på smerte, tanker og emotioner – Og bedre kan være med det der er.

Er du i ubalance på den ene eller anden måde, vil det skabe spændinger og måske smerter i kroppen, som gør at kroppen har tendens til at holde endnu mere fast i uhensigtsmæssige mønstre. Måske er du ikke fuldt ude til stede og mærke ikke din krop og undgår derved at mærke de svære følelser, men også at mærke i det hele taget, undgår at være nærværende og mister følelsen af styrke og troen på dig selv. Igennem yogaen kan vi lærer at være nærværende, at lytte til kroppen, at være med det der er, uden fordømmelse. Yogaen giver dig muligheden for at observere og reflekterer imens du er i dyb afspænding. Derfor skaber du mulighed for at det der opstår med et nyt perspektiv, med mere medfølelses for dig selv.