Yoga

Yoga og meditation har været i mit liv i mange år. Først yogaen som ren fysisk, senere er det blevet en livslang eksistentiel og spirituel praksis, som giver mig mulighed for at komme tilbage ind til en naturlig tilstand af balance, og komme i kontakt med den indre kerne af kærlighed. Det har givet mig en oplevelse af tryghed og tilfredshed i livet. Det har lært mig, at alle de svar som jeg skal bruge, findes inde i mig. Yogaen har givet mit liv en helt særlig dybde, som jeg ser frem til at udforske resten af mit liv.

Genskab din balance og opdag din naturlige kontakt til dig selv
Bliv bevidst om din vej i livet, dine kvaliteter og dine personlige værdier – Lev dit liv ikke andres
start med at leve dit liv ud fra dit hjerte – følg din indre ledestjerne

Den yoga jeg brænder for er blid yoga, små flows fokus på åndedræt og afspænding.
Det er vigtigt at der er god tid til at mærke efter.
Undervisningsformen tager udgangspunkt i kroppen, som den er lige nu. Jeg vil forsøge at skabe et rum med masser af nærvær, blødhed og kærlighed. Det særlige ved min måde at undervise på er at jeg med min stemme blidt guider dig ind i stillingerne og ind i dig selv så du  med lukkede øjne kan være fuldstændig til stede igennem hele programmet.  Jeg arbejder altid udfra et tema med inspiration fra naturen, astrologien og livet generelt.

Yoga hos Chahlotte Sofia Lune er af en helt særlig karakter. Hun kan med sin bløde, nærværende stemme guide mig ind i min egen krop – nulstille tankeflowet, opløfte og oplade mit sind. Hele kroppen arbejdes igennem, spændinger løsnes – muskler bruges og energier fyldes op. Chahlotte Sofia har nogle helt særlige egenskaber – hun kan fylde rummet med nærvær, kærlighed og autenticitet. Namaste – Åse 

Meditation

Yoga hold

workshops

Retreats

dsc_8251