Et skift viser mig alle livets sider igen, et glimt af sårbarhed, et glimt af styrke, et glimt af vrede, et glimt af lykke. Alt flyder sammen i stormfloden, vækker stagnationen. Vækker viljen, den vilje der er så stærk. den vilje der blev overset i overgivelsen. Der var et før og der er et nu.
Jeg kan skabe min virkelighed. Jeg måtte opløses jeg måtte begive mig ind i mørkets ensomhed, for at blive fri til at bygge op igen. jeg åbner mig for at modtage det jeg skal modtage. Jeg har givet slip og skabt plads til et nyt fundament. jeg har fundet plads til det der allerede var og som skal bevares og næres som en smuk juvel og et nyt rum venter på det der skal modtages.
Jeg hiver og skubber ikke, jeg er. jeg ser mig selv og den anden med klarhed. jeg har smidt sløret der dækkede, så jeg blev forstyrret. Mit forsøg på at skabe harmoni, hvor end jeg bevægede mig, blev en kamp med anstrengelse. Harmonien skabes. Naturen viser os det med så stor naturlighed. alle elementerne får plads og netop her skabes harmonien. Hvem bestemmer hvornår harmonien opstår, måske var det nødvendigt med kaos og smerte for at balancen kunne skabes.
Jeg kan kun, med min vilje, bevæge mig mod harmonien i mit indre. jeg kan kun svare på det der kalder an på mig ikke det der kalder på andre, det er hvad mit ansvar er. jeg kan bruge min vilje til at gå den vej der viser sig, nære mig selv på vejen. se bort fra de historier jeg har skabt om hvad der er godt og hvad der er dårligt. Så mine kræfter ikke bruges unødvendigt på at klynge mig til og skubbe væk, men at min egen kraft er helt fri, klar til at modtage og give i fuld oprigtighed. I min afklarethed kan jeg være stærk og vokse. jeg kan mærke uden at miste mit center.