Bevægelse i stilhed

Nogle gange glemmer jeg, jeg glemmer at se det smukke i pausen, I det mellemrum hvor alt forsvinder. Jeg vurderer mit værd ud fra det jeg kan fortælle andre jeg har lavet, hvor mange aktiviteter, hvilke klienter…
Jeg fortæller ikke om stilheden og det rum, hvor intet sker. Der hvor jeg sidder i evigheder uden fysisk bevægelse.
At sidde i noget som føles som meditation kun afbrudt af indre refleksioner det meste af dagen. Imens bevæger verden sig hastigt forbi, der tjenes penge, ordnes, gøres… Jeg sidder…
Og hvad gør jeg, er det nyttigt at sidde der uden bevægelse…
Bevægelsen ses ikke I første blik, men det trænende øje, ser måske bevægelsen. Jeg bevæger mig i mit indre, finder dansen, mens jeg sidder, jeg bevæger mig med det jeg møder. Med nogen danser jeg let, med andet mere akavet og anstrengt.
Er det nok at jeg “bare” har set mit åndedræt, mærket dets  bevægelse? Er det meningsfyldt?  Er det lige så værdig som dig der har haft fyldt dagen med arbejde.
Er det nok at jeg har set dig og lyttet, er det lige så meget værd som dig der har haft dagen fyldt med møder?
Er det nok at jeg har holdt om dig og været, er det lige så meget værd som løbeturen, madlavningen, byturen.,.

Er stilheden meningsfuld bevægelse.

Billede af Pernille Wulff