Farverne skaber

Roen og centrering forsvinder, som solen bag skyen, den er der bagved som en underliggende kvalitet. men skyen tager lyset. ligger sig som et dækkende tæppe. Gråden trænger sig på forfulgt af magtesløsheden, frustrationen og vreden.  Vreden over at forventningen ikke stemte med det der kom. Trodsigheden tænder og skruer op for varmen. Ordene trænger sig på, kan det komme ud med ordene. det der er vækket er det godt eller dårligt. Skal jeg virkelig give plads til det, som ikke har fået plads igennem livet. Varmen og intensiteten var altid,  der inde bag. En genkendelse af noget der er blevet kvalt, som ikke fik det udtryk som det fortjente. En passion i min dybeste essens var mig berøvet, en så stor del af min oprindelse viser sig, den ild der ligger bag det fine rolige ydre, vokser i intensitet fascinerende og skræmmende at mærke den… så uhåndgribelig og intenst kilden til mine farver, kraft og varme. det der får min sjæl til at danse og tage livet ind og fordøje alt det jeg møder. ild lader mig brænde, brænde for det der kalder, brænde ind i hjertet af det der matter, der hvor øje og hånd ikke kan nå.

Jeg mærker vreden er fri af vurderingen, jeg mærker i stedet den kraft der er som lader mig være bevæget. jeg kan lade ilden blive balanceret og harmonisk i sammenspil med de andre elementer. Alle værdige til deres plads i landskabet, netop den rette mængde skabe et smukt billede hvor alt blandes og skaber intense og dybe farver. jeg har brug for alle farver. Tage ligeligt alle dele til mig som naturlige og ikke styrende, fuldt ud hjemme og i kraft bliver jeg mig selv.

Jeg ser lyset danse med mørket og det fineste himmelbillede toner frem

 

billede af pernille wulff