hvorfra hører du?

Ordet rammer i såret, åbner det, smerten mærkes og kroppen spændes og følelserne tager, i spændingen, over,. Roen forsvinder. Tårerne, kvalmen knuden….. gammelt toner frem. Jeg lader ordet borer sig ind i hjertet.. Jeg rystes ud af mit center. må samle mig. give tid, blive stille.

ordene kommer ikke fra et ægte sted, de er ikke båret af styrke og kærlighed, men måske af uvidenhed.

Hvorfra hører du ? hvorfra ser du? hvorfra mærker du?

lytter du blot eller hører du..det sagte, usagte, stilheden. Det ord der bliver sendt ud bliver det i sandhed hørt, dér i mellem stilheden og ordet.

Tager det plads og fylder dig? Får ordet en magt, som det ikke har, en magt farvet af følelser, historier… lader du det tage en plads som det ikke skal have eller vælger du at høre og se visdommen og lade det der er væsentligt tage plads.

I friheden vælger du hvor ordet og handlingen skal ramme eller ikke. Du evner at svæve op, åbne dine vinger og se fra oven.  Her i frihedens og tomhedens nåde, hvor historierne bliver stille og du kan se fra et rent sted, der bliver klarhed.

lyset har taget til, det skinner og viser mig skønheden. og jeg kan mærke at skønheden tager plads i mig. jeg fyldes af frihedens lethed. Inde fra, vibrer lyset, fra det inderste fyldes jeg, sanser, ser, mærker og modtager fra et kærligt sted.  jeg kan se verden fra et kærligt sted, virkelig se, virkelig mærke og skelne – hvad ligger bag… i ydmyghed har jeg har opdaget min mulighed for at vælge perspektivet, fra hvor og hvordan jeg vil se, høre og mærke.

vil jeg se med sårede og frygtsomme øjne eller med anerkendende og kærlige øjne..

kun udfra kærlighed og lyset ses det væsentlige, her kan jeg se de vidunderlige skatte mit liv indeholder, som skal værdsættes og næres. med mit valg genfinder jeg roen og centreringen jeg bliver ikke styret af følelser. Spændingen aftager og jeg smiler. Lyset får plads og kan nærer de voksende spirer i mit indre.