jeg vælger

En klump, en fornemmelse i hjertet, en smerte en begyndelse eller en afslutning, hvad er det. I smerten har jeg søgt tilflugt i ordene. Ordene har reddet mig. Bragt mig fra et sted til et andet. Poesien er som helende musik.
Med en krop der svigter mig har jeg mødt den del af mig som ikke svigter. Jeg står her oprejst med min styrke og sårbarhed.
Tårerne og smerten forstummer og styrken får plads. Ærligheden vokser ud af styrken. Jeg har kun tid til ærlighed. Selvom jeg risikerer sår og ar på hjertet, er det, det eneste jeg har råd til.
Jeg vælger at få alt ud af det, der viser sig. jeg vælger at give alt det jeg har at give..
og der får jeg øje.. jeg får øje på det magiske og underfundige. Alt det jeg indeholder finder sit lys, finder sit potentiale og lyset oplyser mig. viser sig, jeg viser mig.
Jeg ønsker mine ord, min væren vil sætte sit aftryk. jeg vil lade det smukke vokse og lade ordene springe ud fra lyset, mørket, det grimme, det smukke..
jeg vælger at elske det der er, at vise min kærlighed. lade mit inderste smil være tydeligt, ikke lade smilet forstumme af det jeg møder men give det plads til mere. det vælger jeg.