Meditativ Yoga for alle – online

Genskab din balance og opdag din naturlige kontakt til dig selv
Bliv bevidst om din vej i livet, dine kvaliteter og dine personlige værdier – Lev dit liv ikke andres
start med at leve dit liv ud fra dit hjerte – følg din indre ledestjerne

Hvordan ser balancen ud i mellem det maskuline og feminine?

Ofte dominerer det maskuline, vi er rettet mod omverden, resultater, at præstere og handle…
Gennem yogaen styrker vi den feminine energi – kommer fra hoved til hjerte, kontakter intuitionen og den indre stemme, åbner for væren, nærvær, lytten og omsorg.

Vi retter opmærksomheden på hvordan vi kan skabe balance – hvad skal bevare, hvad skal frisættes?

Yogaen vil være en kombination af restorative øvelser, blide flows, åndedrætsøvelser og meditation og afspænding.  Der skabes et trygt rum, hvor krop og sind kan give slip på det stagnerede og skabe plads til nyt.

Jeg vil som hovedregel starte programmet med at lande og komme til stede – vende opmærksomheden på det indre, det stille sted inde os selv, som altid er der. Der kan være fokus på at føle kroppen, tillade følelser, åndedræt, giv slip, glæde, hofterne, hjerteåbner eller noget helt andet.
Der vil bliver opvarmet og lavet forberedende øvelser, ofte som små flows eller solhilsen. For mig er det vigtigt der opstår en følelse af flow i programmet. Vi vil arbejde med at skabe balance mellem bevægelse og åndedræt. Du bliver blidt guidet ind i yogaen.

Vi arbejder med foroverbøjninger, bagoverbøjninger, rotationer og omvendte stillinger der aflaster de indre organer og det venøse tilbageløb m.m. Jeg har primært fokus på detaljen og de små øvelser. Hvor nærværet og opmærksomheden er i centrum.  At til føre det kraftfulde og milde i en skøn symfoni.
Vi giver os god tid til at mærke efter, med små pauser mellem øvelserne. Hvert program afsluttes med en afspænding. Hvor kroppen får mulighed for at optage oplevelsen og føre opmærksomheden tilbage til dig selv.